Referencer og cases

Fertilitet og graviditet

Jeg har PCO, hvilket betyder at jeg ikke kan modne mine æg og derfor ikke blive gravid uden hjælp. Min kæreste og jeg har prøvet at blive gravid, først bare naturligt, så med hormonindsprøjtninger og så hormon og inseminering uden resultater. Efter ca.  7 mrd. i behandling holdt min gynækolog ferie i 5 uger hen over sommeren og jeg kunne derfor ikke tage hormoner i den periode. Jeg fik derfor en lydhealing og da jeg skulle tjekkes efter ferien havde jeg for første gang selv modnet et æg. Blev insemineret men blev desværre ikke gravid. Måneden efter, ved næste æg der modnedes fik jeg 3 lydhealinger i forbindelse med modning og insemination og er nu gravid i 3 måned, hvilket er helt vildt lykkeligt. For mig føles det at blive lydhealet ret fantastisk. Jeg føler jeg bliver rørt dybt inde, af lyden og at den løsner de spændinger jeg har. Ved den sidste lyd jeg fik kunne jeg mærke en form for rislen lige præcis ved min livmoder som om den kunne slippe alle spændinger. Da jeg engang under en healing selv sang med, føltes det som et løft i hele mit sind. Og fra den første gang at føle mig helt blokeret visse steder i min krop, føles det nu som en skøn gennemstrømning igennem hele kroppen. Derudover gør det mig i godt humør. I det hele taget er jeg ret vild med det.

Stress og angst

 Jeg har fået 2 lydbehandlinger hos Camilla, med to måneders mellerum. Pga angst og stress har jeg haft ret voldsomme symptomer det sidste års tid, bl.a svimmelhed, og en uro i især venstre siden af kroppen. Efter den første behandling var det som om den værste frygt forsvandt, og kom ikke igen. Svimmelheden og uroen var der stadig men ikke helt så slem, men efter 2 behandling fik jeg vist stemt mig selv så voldsomt at jeg efterfølgende ikke var generet af den der irriterende svajen i venstre side. Det var vildt fantastisk og ret overvældende at få lov at skrige/synge sig selv hjem, og jeg har sidenhen ikke haft nogle af symptomerne, hvilket gør hele helbredelses processen med psykolog og selvransagelse etc. en hel del nemmere. Det er en fantastisk varm, rar og kærlig oplevelse og jeg ville gerne komme tilbage efter mere Jeg kan STÆRKT anbefale det, især til folk der kæmper med uro, angst, stress og lign! Så TUSIND TAK Camilla! xxx
Børn, lyd og mareridt
Min datter på 10 år har i en del år døjet med meget voldsomme mareridt. Altså mareridt af den kaliber, man vågner op fra skrækslagen og grædende, fordi man er overbevist om at nogen tæt på en er død, eller at noget frygteligt og blodigt er sket.
Vi får lydhealing hos Camilla jævnligt og hver session starter med, at min datter definerer et eller flere mål for den pågældende session. Min datter ønskede ved en af disse sessions at blive fri for mareridtene. Og det blev hun. Camilla sang og pludselig opstod der en lyd, der var så kraftig, at den fyldte hele rummet og Camilla sagde – hvilket også var tydeligt at mærke – at der var kommet en engel og havde fjernet mareridtene.
Bagefter følte min datter sig meget let og glad. Det er nu over 4 måneder siden og mareridtene er helt væk – hun har ikke haft et eneste, siden englen og Camilla fjernede dem!
Camilla er en behandler af helt særlig støbning; hendes indlevelsesevne er helt fantastisk, og hun formår at være 100% tilstede samtidig med at være så uselvisk og åben, at væsner og kræfter fra andre dimensioner får mulighed for at komme og hjælpe. Hver session er et lille mirakel i sig selv.
– Sara, Dragør